Tidsbestilling på telefon: 58 53 23 10 – Mandag-tirsdag og torsdag-fredag fra kl. 8.00-10.00
Praktisk om klinikken
Ventetider
Der er ventetid både ved tidsbestilling og for konsultation i klinikken. Vi har i øjeblikket flere måneders ventetid for ”ikke akutte” tilstande såsom blødningsforstyrrelser og inkontinensproblemer.
Vi har dog altid tider til udredning for celleforandringer indenfor tre måneder, samt dagligt akutte tider til patienter med mistanke kræftsygdom i underlivet og patienter, der ønsker medicinsk abort.
Du vil blive informeret om det i telefonen, og vejledt i hvordan du kan finde en anden gynækolog med kortere ventetid, hvis du gerne vil hurtigere til gynækolog end vi kan tilbyde. Du kan orientere dig nærmere på Sundhed.dk, hvor du også kan se vores aktuelle ventetid.
Information om henvisninger
Patienter i sygesikringsgruppe 1 skal have en henvisning fra egen læge, før der gives tid til behandling i klinikken. Behandlingen er vederlagsfri. Patienter i sygesikringsgruppe 2 kan bestille tid uden henvisning fra egen læge, og der kan forekomme en mindre egen betaling.
Vi beder ind imellem om en ny henvisning fra din egen læge. Det gør vi når der opstår en ny problemstilling end den tilstand du er henvist med, eller hvis henvisningen er udløbet. Vi holder en henvisning åben i maksimalt 6 måneder.
Tidsbestilling
Mandag – tirsdag og torsdag – fredag kl. 8.00-10.00 på telefon 58 53 23 10
Hvis du har svært ved at komme igennem på telefonen så send os en mail via e-kons (lægevejen) hvor du oplyser hvilke dage der passer dig samt mobilnummer. Vi kan i nogle tilfælde blot sende dig en tid på sms og i nogle tilfælde vil vi ringe dig op.
Afbud
Afbud kan meldes på vores telefon, telefonsvarer eller via mail. Vær opmærksom på at menstruation ikke er nogen hindring for undersøgelse, men ring gerne til os, hvis du er i tvivl, eller ikke ønsker undersøgelse mens du har menstruation.
Ved udeblivelse uden afbud kan vi først tilbyde dig en ny tid efter almindelig ventetid.
Find vej
Der er elevator i opgangen og handicapvenlige forhold i klinikken.
Parkering
Der er 2-timers parkering foran klinikken.
Ferie og lukkedage
Klinikken er lukket onsdage.
Se i øvrigt aktuelle ferie- og lukkedage på forsiden.
Prøvesvar
Prøvesvar sendes som udgangspunkt på mail via lægevejen.dk. Vær opmærksom på at svaret ofte kan ses i sundhed.dk før du får svar fra klinikken. Vi bestræber os på at svare dig så hurtigt som muligt.
Hvis det er aftalt, at du selv skal ringe for prøvesvaret skal dette ske i tidsrummet 12.00-12.30 hvor vores
sygeplejerske passer telefonen.
Sygeplejersken svarer også på spørgsmål til udredning og behandling hvis du allerede er i et forløb hos os.
Klagevejledning
Hjælp os til at blive bedre. Har du som patient eller pårørende oplevet at noget gik galt i dit forløb kan du rapportere hændelsen og sikre at det ikke sker for en anden patient. Du er altid velkommen til at kontakte os for en samtale.
Privatlivspolitik